Digital Fairness Act: foreslåede EU-regler for AI-shoppingagenter
Europa-Kommissionens forslag til Digital Fairness Act af 11. november 2026 ville fastsætte regler for AI-agenter, der køber ind for kunderne, og for de butikker, de køber hos.
- Den 11. november 2026 foreslog Europa-Kommissionen Digital Fairness Act med regler for aftaler, som AI-agenter indgår for kunderne.
- Kunderne ville vælge at bekræfte alle aftaler, kun visse typer eller ingen. Betalte forslag og forslag med interessekonflikt ville altid kræve deres bekræftelse.
- En butik, der får en ordre via en agent, ville bekræfte den på et varigt medium i et klart sprog. Ingen butik ville kunne kræve brug af en agent for adgang eller køb.
- Intet gælder endnu. Vi anbefaler komplette produktoplysninger og oplysninger forud for aftaleindgåelsen, som software let kan læse, og tilbud, der er åbne for alle.
11. november: Kommissionen foreslår regler for agenter, der køber ind
Den 11. november 2026 foreslog Europa-Kommissionen Digital Fairness Act, en forordning, der ville ophæve og erstatte direktivet om urimelig handelspraksis. To af dens artikler ville fastsætte særlige regler for aftaler, som automatiserede systemer, fx AI-agenter, indgår på en forbrugers vegne. Kommissionen skriver, at forbrugerne ”vil have klare rettigheder, når de bruger en AI-agent til at købe produkter på deres vegne”.
Der er tale om et forslag, som nu skal behandles i Europa-Parlamentet og Rådet. Blandt andre ændringer ville artikel 26 og 27 indføre disse fire:
- Kundens valg. Ved første brug ville kunderne vælge at bekræfte alle aftaler, kun visse typer eller ingen.
- Betalte forslag markeres. Står der en betaling eller en interessekonflikt bag et forslag, ville det blive oplyst, og forslaget ville altid kræve kundens bekræftelse.
- Ordren bekræftes. Butikken, som agenten køber hos, ville bekræfte aftalen på et varigt medium i et klart sprog.
- Lettere automatiseret checkout. Bruger begge parter kun automatiserede systemer, ville det være nok at give de krævede oplysninger i maskinlæsbar form.
Den aktuelle status kan du læse om i vores gennemgang af agentisk checkout i Europa.
Hvad der tæller som en agent, og hvem der har pligter
Artikel 26 og 27 ville omfatte ”automatiserede systemer”, som artikel 3, nr. 21, definerer ud fra, hvad softwaren kan, ikke ud fra betegnelsen ”AI”:
- DEFINITION Automatiseret system
- Software, der er i stand til at udføre handlinger og træffe beslutninger med retsvirkninger for brugeren, herunder at indgå aftaler, uden at der er behov for menneskelig indgriben.
Ifølge betragtning 77 fastsættes reglerne ”på en teknologineutral måde”: de ville omfatte automatiserede systemer, der bruger AI, men ikke kun dem. Et system under menneskeligt tilsyn ville stadig tælle som automatiseret. Artikel 26 ville ikke gælde for finansielle tjenesteydelser.
Teksten fordeler pligterne efter rolle uden at sige, hvem der har hvilken rolle i et konkret tilfælde, fx når en butik bruger en anden udbyders agent:
| Hvem | Artikel | Vigtigste pligt efter forslaget |
|---|---|---|
| Virksomhed, der stiller en agent til rådighed for forbrugerne | 26, stk. 1–4 | Kundens indstillinger, vigtige oplysninger og oplysning om betalte forslag og forslag med interessekonflikt |
| Kundens agent | 26, stk. 7 | Give butikken de kontaktoplysninger, der er nødvendige for at opfylde aftalen |
| Butikken, som agenten køber hos | 26, stk. 8 | Bekræfte aftalen på et varigt medium i et klart sprog |
| Enhver erhvervsdrivende med en onlinegrænseflade | 26, stk. 9 | Ikke kræve, at kunderne bruger en agent for at få adgang til grænsefladen eller købe der |
| Butikken, hvis begge parter er automatiserede | 27 | Stadig bekræfte aftalen; oplysningerne må gives i maskinlæsbar form alene |
Tre indstillinger for bekræftelse, én regel for betalte forslag
Efter artikel 26 skulle kunderne udtrykkeligt vælge én af tre indstillinger ved første brug og ville kunne ændre valget når som helst. Virksomheden, der stiller agenten til rådighed, ville levere værktøjerne og bekræfte valget på et varigt medium.
Mere kontrol til kundenMere selvstændig agent
- Bekræft alle aftaler Først vigtige oplysninger: væsentligste egenskaber, erhvervsdrivende, samlet pris, fortrydelsesret, varighed.
- Bekræft kun visse typer Kundens kriterier, herunder en maksimalpris og en tidsfrist for valget. Samme vigtige oplysninger først.
- Ingen bekræftelse Undtagen betalte forslag og forslag med interessekonflikt, som altid ville kræve kundens ja.
Tre separate valgmuligheder, ikke punkter på en skala. Ved alle tre ville et betalt forslag eller et forslag med interessekonflikt kræve kundens bekræftelse.
Kilde: Europa-Kommissionen, forslag til Digital Fairness Act (artikel 26)
Med de to første indstillinger ville agenten først give mindst de vigtigste oplysninger: væsentligste egenskaber, oplysninger om den erhvervsdrivende, samlet pris, fortrydelsesret og varighed (artikel 26, stk. 4, litra a). Betragtning 78 tilføjer, at de bør kunne læses af mennesker. Den giver også eksempler på kriterier for den anden indstilling: kun bestemte erhvervsdrivende eller erhvervsdrivende, der tilbyder fortrydelsesret eller bestemte garantier.
Uanset indstilling ville et betalt forslag eller et forslag med interessekonflikt kræve kundens ja.
Selv med ”ingen bekræftelse” ville agenten oplyse om enhver betaling, som virksomheden bag agenten modtager for at foreslå en aftale, og om enhver interessekonflikt og derefter bede kunden bekræfte (artikel 26, stk. 4, litra b).
Betragtning 78 giver to eksempler: et sponsoreret forslag (betaling) og favorisering af en erhvervsdrivendes produkter (interessekonflikt). Pligten ville ligge hos agenten og virksomheden bag den, ikke hos et brand, der blot betaler for at få sine produkter foreslået.
Hvis en agent afgiver en ordre i din butik
En butik, der modtager ordrer fra kunders agenter, ville efter forslaget have to pligter: bekræfte hver aftale og holde brugen af agenter frivillig. Hver agent ville til gengæld give butikken de kontaktoplysninger, den har brug for, fx kundens e-mail og postadresse (artikel 26, stk. 7). Ifølge betragtning 80 skulle det ske med kundens samtykke efter databeskyttelsesforordningen (GDPR).
- En bekræftelse. Butikken ville bekræfte aftalen over for kunden på et varigt medium i et klart og forståeligt sprog (artikel 26, stk. 8).
- Agenter er frivillige. Butikken ville ikke kunne kræve, at kunderne bruger en agent for at få adgang til onlinegrænsefladen, købe der eller få særlige tilbud (artikel 26, stk. 9, og betragtning 78).
Betragtning 78 tilføjer to punkter, som ikke står i artiklerne. Brug af en agent ville ikke betyde, at kunden giver afkald på sine rettigheder efter forbrugerrettighedsdirektivet, heller ikke hvis ingen aftaler er godkendt på forhånd. Og erhvervsdrivende ”bør” stille de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, som direktivet kræver, til rådighed for kundens agent.
Identifikation ville være frivillig: den erhvervsdrivende og agentens udbyder ville kunne bruge en europæisk erhvervstegnebog eller en europæisk digital identitetstegnebog. En erhvervstegnebog ville også kunne vise, på hvis vegne agenten handler (artikel 26, stk. 5 og 6).
Når begge parter er automatiserede, bliver checkout lettere
I dag kræver forbrugerrettighedsdirektivet, at en butik ved en onlineordre, der medfører betaling, viser vigtige oplysninger som de væsentligste egenskaber og den samlede pris lige før ordren. Kunden skal udtrykkeligt anerkende, at ordren indebærer en betalingsforpligtelse. Sker bestillingen med en knap, må den kun være mærket ”ordre med betalingsforpligtelse” eller en tilsvarende utvetydig formulering, ellers er kunden ikke bundet.
Artikel 27 i forslaget ville fjerne disse trin, når butik og kunde indgår en aftale udelukkende via automatiserede systemer. Butikken skulle stadig give oplysningerne forud for aftaleindgåelsen, men ville have lov til at give dem alene i et almindeligt anvendt maskinlæsbart format. Betragtning 81 angiver grunden: at mindske de erhvervsdrivendes administrative byrde.
I dag
Onlinekøb efter direktivet
- Oplysninger forud for aftaleindgåelsen i et klart sprog, tilpasset mediet
- Vigtige oplysninger vist lige før ordren
- Hvis bestillingen sker med en knap: ”ordre med betalingsforpligtelse” eller tilsvarende
- Ekstra oplysninger på markedspladser; leveringsbegrænsninger og betalingsmidler oplyst på forhånd
- Bekræftelse af aftalen på et varigt medium
Foreslået
Kun hvis begge parter er automatiserede
- Oplysningerne forud for aftaleindgåelsen skulle stadig gives, men måtte være rent maskinlæsbare
- Artikel 8, stk. 1–4 og 8, ville ikke gælde, heller ikke reglen om betalingsknappen
- Ingen ekstra oplysninger for markedspladser (artikel 6a)
- Bekræftelsen skulle stadig sendes på et varigt medium i et klart sprog
Forslag af 11. november 2026 for aftaler, der udelukkende indgås via automatiserede systemer. Det kan ændre sig under forhandlingerne.
Kilde: Direktiv 2011/83/EU (konsolideret); forslag til Digital Fairness Act (artikel 27)
Tilbage ville stå selve oplysningerne i maskinlæsbar form og bekræftelsen af aftalen på et varigt medium i et klart og forståeligt sprog. Artikel 27 ville ikke røre ved selve fortrydelsesretten. Den ville dog også fjerne artikel 8, stk. 8: kundens udtrykkelige anmodning, når en tjenesteydelse skal begynde inden for fortrydelsesfristen.
Foreløbig et forslag: hvad der sker nu
I dag ændrer intet sig, og teksten kan stadig ændres i Europa-Parlamentet og Rådet. Efter forslagets artikel 40 ville forordningen træde i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Ved håndhævelse ville Kommissionen kunne give en erhvervsdrivende en bøde på op til 6 % af dens samlede årlige omsætning på verdensplan (artikel 35). Det ville gælde udbredte overtrædelser med EU-dimension (artikel 30), undersøgt efter en ny forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (CPC), som også selv kun er et forslag. Teksten ville heller ikke ”berøre aftaleretten” (artikel 2).
Det kan du forberede nu
Intet i forslaget gælder endnu, og reglerne kan ændre sig. De fem trin nedenfor er vores anbefalinger; kun det tredje bygger på en pligt, der allerede gælder.
- Find ud af, hvilken situation du er i. Tilbyder du kunderne en agent, modtager du ordrer fra kunders agenter, eller begge dele? Pligterne er forskellige.
- Hold dine oplysninger komplette. Produktoplysninger, priser med leveringsomkostninger, fortrydelsesvilkår og kontaktoplysninger, korrekte og lette for software at læse (vores råd, ikke et krav).
- Tjek dine ordrebekræftelser. Fjernsalgsaftaler kræver allerede en bekræftelse på et varigt medium (forbrugerrettighedsdirektivet, artikel 8, stk. 7). Sørg for, at aftaler indgået via en agent også får en, i et klart sprog.
- Hold tilbud åbne for alle kunder. Særlige tilbud og betingelser bør ikke være forbeholdt kunder, der bruger en agent.
- Regn med, at betalte forslag vil kræve et ja. Betaler du virksomheden bag en agent for at foreslå dine produkter, så regn med, at agenten vil oplyse om det og bede kunden bekræfte. Pligten ville ligge hos dem, medmindre agenten er din.
Se også det grundlæggende om produktfeeds og vores guide til GEO til e-handel.
Hurtige svar
Hvad er Digital Fairness Act?
Digital Fairness Act er et forslag til en forordning, som Europa-Kommissionen fremlagde den 11. november 2026 for at erstatte direktivet om urimelig handelspraksis. Forslagets artikel 26 og 27 ville fastsætte særlige regler for aftaler, som AI-agenter og andre automatiserede systemer indgår for forbrugere.
Ville kunderne skulle bekræfte hvert køb, som deres AI-agent foretager?
Ikke nødvendigvis. Efter forslaget til Digital Fairness Act ville kunderne ved første brug vælge at bekræfte alle aftaler, kun visse typer ud fra kriterier, de selv fastsætter, eller ingen. Et forslag til en aftale, som der står en betaling eller en interessekonflikt bag, ville altid kræve deres bekræftelse.
Hvem ville skulle oplyse om et sponsoreret forslag i en AI-agent?
Efter forslaget til Digital Fairness Act ville det være agenten og virksomheden bag den (artikel 26, stk. 4, litra b). Agenten ville oplyse om enhver betaling, som virksomheden modtager for at foreslå en aftale, og om enhver interessekonflikt, mens et brand, der blot betaler for at få sine produkter foreslået, ikke ville have pligten.
Hvad ville en butik skulle gøre, når en AI-agent afgiver en ordre?
Efter forslaget til Digital Fairness Act ville butikken sende kunden en bekræftelse af aftalen på et varigt medium i et klart og forståeligt sprog. Som enhver erhvervsdrivende ville den ikke kunne kræve, at kunderne bruger en agent for at få adgang til dens onlinegrænseflade eller købe. Intet af det gælder endnu.
Skal butikker give AI-agenter maskinlæsbare oplysninger?
Ikke efter artiklerne i forslaget til Digital Fairness Act. Ved aftaler, der er fuldt automatiserede på begge sider, ville artikel 27 tillade butikker at give oplysningerne forud for aftaleindgåelsen alene i maskinlæsbar form; de skulle stadig gives. Ifølge betragtning 78 bør erhvervsdrivende give forbrugerens agent adgang til dem.
Hvornår ville Digital Fairness Act finde anvendelse?
Der er ikke fastsat nogen dato. Efter forslagets artikel 40 ville forordningen træde i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og finde anvendelse 12 måneder senere, en frist, der stadig står i kantede parenteser. Først skal Europa-Parlamentet og Rådet behandle forslaget.
Få det næste skift i europæisk e-handel at vide, før det rammer dine tal.
Én e-mail om måneden om Google Shopping, sammenligningssider og AI-søgning. Ingen spam.
Dataansvarlig: Komparoo. Formål: udsendelse af vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig eller udøve dine rettigheder. Mere i vores privatlivspolitikken.
Kilder: Europa-Kommissionen (forslag til Digital Fairness Act, COM(2026) 1100 final, 11. november 2026), Europa-Kommissionen (pressemeddelelse IP/26/2407, 11. november 2026), Direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder (konsolideret udgave af 27. september 2026).